Frø i forvandling

 

 

 

 

Banksia,  Australia

 

 

 

 

*

** 

Frø  i  forvandling 

( frø i frø i frø  –   3  frøperspektiver )

 

 

* 

1

 

* 

” En gammel bådsmand roede over floden med en frø ombord. Undervejs begyndte den at tale: ” Jeg er en fortryllet prinsesse. Hvis du kysser mig bliver jeg til den skønneste prinsesse. ” Den gamle bådsmand så på frøen uden at sige noget, mens han roede videre. Indimellem så de tavst på hinanden – indtil frøen atter afbrød den vuggende og rugende stilhed :  ” Hvis du kysser mig, bliver jeg til en levende prinsesse, som er villig til alt – hvorfor vil du ikke kysse mig ? “, spurgte frøen undrende. Dens øjne var fugtige og sendte et bedende blik. Den gamle bådsmand holdt op med at ro. Han havde ondt af frøen, bøjede sig, og kyssede den. På den anden side af floden sprang prinsessen af borde, og var snart ude af syne. Han havde oplevet det før. Det var en lille død hver gang, hvor kort kærligheden end havde varet. Han lagde fra og roede, uden at se sig hverken frem eller tilbage. ” Jeg må ro for at finde ro, i overgangen, på floden – jeg føler mig ikke hjemme nogen andre steder  “,  indrømmede han over for sig selv i et forsøg på at finde lindring; men følte sig stadig usikker. Robåden skød sig frem bag hans ryg, altid i en ukendt retning.

 

 

 

* 

2

 

* 

* 

” En gammel bådsmand roede over floden med en frø ombord. Undervejs begyndte den at tale: ” Jeg er en fortryllet prinsesse. Hvis du kysser mig bliver jeg til den skønneste prinsesse. ” Den gamle bådsmand så på frøen uden at sige noget, mens han roede videre. Indimellem kastede de tavst blikke til hinanden  – indtil frøen atter afbrød den vuggende og rugende stilhed :  ” Hvis du kysser mig, bliver jeg til en levende prinsesse, som følger dig, og er villig til alt “.  Flere tavse blikke fulgte, mens den gamle bådsmand roede videre. ” hvorfor vil du ikke kysse mig “, spurgte frøen undrende. Den gamle bådsmand holdt op med at ro, så på frøen, og svarede :  ” … i min alder, vil jeg hellere konversere med en talende frø… ”   

 

 

 

*  

3

 

 

* 

” En gammel bådsmand roede over floden med et frø. Undervejs begyndte det at tale: ” Jeg er et fortryllet træ. Hvis du sætter mig i jord, og vander mig, bliver jeg til det skønneste træ. ” Den gamle bådsmand roede videre. I tavshed kastede de skjulte blikke til hinanden, stadig indkapslet og næret i hver deres skjulte verden, til bristepunktet. Efter en lille evighed brød frøet den vuggende og rugende stilhed :  ” Hvis du drager omsorg for mig, vil jeg sprede og formere mig, og blive til en dyb og frodig skov – hvor du kan leve,  bygge hus, stifte familie og skabe et hjem, med vildt, frugt og brød på bordet hver dag “.  Flere tavse blikke fulgte, mens den gamle bådsmand roede videre. ” … siden kan du og dine fæller fælde flere af mine fæller, bygge flere huse, en hel lille by … ja, sågar nye og større både,  nok til en flåde..  “,  fortsatte frøet. Den gamle bådsmand lagde til bredden,  greb frøet beslutsomt med en stærk næve,  gik i land, pressede det nænsomt ned i jorden, som et lille barn der lægges til ro,  og gav det vand fra floden, så det under hvilen kunne gro.  ” vi ses “,  mumlede han stille, og sendte det lille hvilested et blik fuld af omsorg.  Han gik atter ombord, lagde fra, og roede midt ud på floden. Dér trak han årerne op, gav slip, og lod sig føre med af strømmen.  Når han så enten med eller mod strømmen var alt uforandret og fredfyldt,  midt i bevægelsen,  fuldkomment … ”

**

* 

**

 

 

.

     

*

*

* 

*

 

*