Essay

Den magiske kugle ~ (the magic bullet) #2

 

 

 

(  oprindelig udgivet  15. juli 2024 kl. 14:10 )

 

 

 

 

.

 

.

.

. .. så skete det igen …

.

. 

Den  magiske  kugle
  (  The magic bullet )

 

.

Bang … bang … bang

                 ” Der var en gang … “

                               Det skete i de dage … 

                                           …  fantasien  om  ” Big Bang “

.

bag disse skabelsesberetninger
( påfaldende i deres antal og mangfoldighed )

findes der noget – uden tvivl
                      ( om ikke andet, så tvivlen, i det mindste )

– en rygende pistol  ~  a smoking gun
                    a man in smoking  ~  no joking

.

en kugle blev affyret,

                    en gang for længe siden

                     –           før   ..  under …  og efter tiden

.

en forvildet kugle
i det tomme,  ikke-tomme rum
som fløj på forunderlig vis
gennem århundreders historiske hoveder,

         for at ramme, med blind præcision,
.        præsidenter og andre ledere,
           den ene efter den anden,

.

Kuglen ramte for det meste
         dem med hjerte og forstand.

dem uden hjerte og hoved
        kunne den af indlysende grunde ikke ramme

        eller havde allerede gjort det, på en anden måde )

.

“ den magiske kugle ” er den officielle trosbekendelse,
hvis fantasi ikke står tilbage for historiens store eventyrfortællere,

          og dog  –  hos de gamle fortællere skinnede en større virkelighed igennem,

          i modsætning til de officielle fantasier,  som hellere vil skjule,  og gøre virkeligheden mindre

            (  så den lettere kan komme ned i egne lommer )

..

*

..

en skønne dag –  knap så skøn – når kuglen frem til vor tid
  det evige forgudede og afsporede “nu”
  the powerless now    uden fremtid og fortid 

.

kuglen farer stadig forvildet rundt
                   ( og det er ikke sundt )

.

I  dette romersk inspirerede nutids-imperium,  i sin syvende afglans,
                     – bygget på brød og nød, footstamps & war  –
beder slaverne stadig dagligt, i deres ansigts sved:

                 ” giv os,  i vor nød,  det daglige brød,
                            mens vi lytter andægtigt til de hellige ord,
                                                                    som skaber det daglige  mord “

.

  denne dag
når kuglen frem
til en teaterforestilling,  opstillet som “valg”
– om hvem der skal dekorere imperiets skuespil:
valget står mellem en kandidat uden hoved
og en anden uden hale,

– den hovedløse kan ikke rammes,
                          den anden ikke sparkes ud,

.

en kugle er en kugle er en kugle
          noget må den før eller siden ramme,
men den er blevet træt og skør af den smertelige rejse
         gennem historiens mange berømte og berygtede hoveder.   

Kuglen forsøger at ramme bagi,

         men fejler.

Den forsøger at fare gennem endnu et hovede

         men fejler.

En magisk kugle, i kredsløb omkring planeten,
         gennem al tid og rum
         –  et sigte foran,
                             som altid rammer bagfra

         ” med blind præcision “

.

– det antager mere og mere form af et tomt spil
         fægteri, med tomme fagter
                               for gale’riet,  som ingen agter,

“ golfhullernes olympiske lege ”

med et tomt vinderpodie

– guld sølv og bronze –

.

              menneskealdre, som ingen kan eje “

.

  en ” verdensopinion “

             det internationale samfund “

                                      ” rule based order “

                                                                 er gået i dvale, 

– rosensøvn med torne og mareridt,
           mellem en faldende amerikansk ørn,
                        en kinesisk drage,
                                     en flerhovedet indisk gud,
                                               og en sovende russisk bjørn.

.

Selv her, i dette lille land, som mest er vand,
                                          runger det tomt i Frejas sale.

.

.

*

.

.

Om verden står på hovedet, eller ej, er for kuglen det samme:

På ” den lukkede ” sukker de gale:

  vi herude er mindst unormale !
            de normale gale derinde,  i det uendelige hule tomme rum,  universet

                     ( uni-versum = enhed, vendt mod sig selv )

           kan ikke længere finde (mælke)vejen videre frem
                                                                            i vor lokale galakse,

men danser som møl og kugler omkring lidt luft under tryk
             opildnet og indstøbt i plastik – en bold
                                         mens resten drejer om en gal akse  “

.

al håb knytter sig til bolden,
              det afmålte luft-tom-rum
– i et desperat forsøg på at reddes af selve tomheden

.

              nihil ut nihil

.

.

*

.

.

Hvis jeg var laks, og mere vaks

               ikke “wax´ed” ~ misforstå mig ikke )

ville jeg svømme mod strømmen
                                  opad galaksetrappen,
                                                          mod drømmen,

og gyde alt hvad jeg kunne yde,

af liv

           – for liv –

                           for vore efterkommere.

.

Hvorfor følge med strømmen,
moden og det sidste skrig,
når det fører til krig ?

Hvorfor vælge ord
der fører til mord ?

Hvorfor opruste, for at rådne og ruste op,
på gennemblødte slagmarker,
blandt levende døde
                og spredte kadavre ?

Hvorfor angribe, under dække af forsvar,
                 og holde freden og livet for nar ?

Hvorfor hjælpe døden ?

.Er et menneskes liv,
med dets uundgåelige lidelser, sygdom og skuffelser,
                                                                        ikke nok ?

.

.

*

.

.

         kuglen farer videre

                      forvildet derude

                             indtil den, før eller siden, lige til tiden 

                                       rammer det næste hovede

                                                       … med blind præcision ….

.

.

..

.*  *  *

.

.

..

Mønstergenkendelse
( uddrag af en samtale, sept 2024 ):

.

.

Gælden i Europa er nu flere gange større end “Marshall-gælden-hjælpen” efter WW2. Europa er kuppet af storfinansen. Hvad får Europa til at akceptere dette – er det mordtrusler, tvang, lokkemetoder – eller det hele i en pervers sammenblanding ?

.

*

.

  ” det bekræfter, at ét af hovedformålene med U-krigen er ødelæggelsen af Europa. Var det også hovedformålet med WW1 og WW2 ?. Er der tale om mønstergenkendelse ? – gentagelsen af et adfærdsmønster ? Altså en tredie bølge af storfinansens angreb på Europa ?  WW3 ?.

Blackrock, Statestreet og Vanguard er allerede kørt i stilling til efterfølgende genopbygning “

 

*

 

rigtigt – mønstergenkendelsen går endnu videre :.

– det er en forretnings/kontrol-model,
der efterstræber HELE planeten,
indspinder den i satelitter,

” ordo ab chao ”
( motto i Rothchildts våbenskjold )

– og hvis “søimperiet” kommer så langt,
vil de gå efter resten af kosmos,
– respektløst hæmningsløst tankeløst –
de bilder sig ind at deres taber-
attitude, ignorance og arrogance,
–  denne afart af  “spøgelsesbilisme”
giver dem “forkørselsret” til hele universet.

.

*

.

de forholder sig end ikke til færdselsloven
–  ikke mindst når den i videre forstand også gælder som ad-færdselsloven,
ikke kun for lokaltrafik, men for hele kosmos

 

.

Adfærdselsloven :

1)
Vis hensyn

2)
Kør/navigér efter forholdene

3)
Markér hvad du agter/vil/gør, helst lidt før..

4)
Tag højde for andres  –  og egne  –  fejl

.

.

– og når det viser sig
at kosmos er et dynamisk vector equillibrium,
                   torus, cyklisk gennem forandring,
et univers = en enhed/helhed vendt mod sig selv;
omsluttende gentagende
evolutionerende  re-volutionerende
~ så ender “søimperiet” med at æde og skyde sig selv
” bagfra “

  hvor mange gange er det sket før ?.

.

 

Ifølge fysikkens love
vil den ideelle kugle,
affyret horisontalt,
uden tab af kraft
( uden friktion/luftmodstand/gravitation )
slavisk følge storcirklen
( geodætisk udtryk )
og uundgåeligt ramme snigskytten
og deep state
bagfra
–  med blind præcision

 

.*.

.*.

If I respect the human, I will be respected.

If I love the human, I will be loved.

If I destroy the human, I will be destroyed.

For I am a human.

( Ethnologist Werner Jacobsen, 1965 )

.*.

.*.


Kosmos kan ligeså godt “dateres” til fantasi-llioner af år. 13,7 MIA år er blot et åremål for den igangværende kosmiske cyklus ~ “the cycle to end all cycle´s “

.

*

.

.. hvad angår “søimperiet” :

jeg er træt af de kosmiske kontrol-klovne, helt ude af kontrol, men stadig klovne; med adgang til al for megen viden, energi og muligheder i alle retninger
–  “søimperiet” præges af forvoksede “teenagere”, i vanvidskørsel i “fars/forfaders bil”;  med alle tidens trafiksammenstød til følge.

Systemgenkendelse fører let til systemforstoppelse.

.

*

.

Staten er statisk,
stivnet i afmægtig almægtighed
led over alle, sig selv, livet
drevet af ussel mammon
og drift mod døden,
aftenlandets sol-
nedgang i blod-
røden.

.

Ledere bliver ledere,
mumler formørket
og skrumler i mørket,
de levende “99%” raser og skumler
over al det nonsens og palaver
der nedkaldes over menneskets forpinte kadaver.

.

Terror er terror.
skræk er skrækkelig,
frygt er frygtelig,
idioti er idiotisk,
– ledere er ledere
                     end de fleste …
slaver er slaver af slaver …

.

–  der skal mindst en verdenskrig
til at overdøve tidens kor
af lidelser og skrig.

.

Fare fare krigsmand
døden skal du lide.
Som selve fanden
har du (endnu en gang) trådt i spanden,
hvor jeg og de levende “99%” plejer at skide.

.

Hvad holder dig nu længere tilbage,
( kom ikke her for at klage ).
Forude venter kun tørre tæsk,
indtil du ligner “hakket kalv og flæsk”.
” Skål og til løkke “, her er din skål:

Tag dit hundefoder – æd dig selv, din usle hund,
mens du endnu lever en kort stund !
– om nogen har du fortjent den tort,
at drukne i dit eget lort !!

.

*

.

Apropos kosmos :

For at bestå
er der brug for
skabende, bevarende og nedbrydende kræfter
– det er en forenklet beskrivelse af kosmologien
                     i hindu tradition.

–  det giver bl.a rum  for ovennævnte “søimperium”,
samt meget andet og mere,
også “døden”.

Tidens materialistiske og narcissistiske
engangs(service)mennesker
har svært ved at forlige sig med tanken,
selvom de befinder sig midt i en dødskult
( hvori døden indtager en særlig position )

– altså, en form for “tabu”, som netop bekræfter dødskulten ?,
som antropologen/etnologen, retorisk/pædagogisk,  kunne spørge.

.

.

.

.

.

.

.