Den magiske kugle ( The magic bullet )

.

.

.

.

.

.

.

. 

Den  magiske  kugle   

 (  The magic bullet )

.

.

.

Bang … bang … bang

                 ” Der var en gang … “

                             “  Det skete i de dage …  “

                                           …  fantasien  om  ” Big Bang “

.

bag disse skabelsesberetninger

( påfaldende i deres antal og mangfoldighed )

findes der noget – uden tvivl

                      ( om ikke andet, så tvivlen, i det mindste )

– en rygende pistol  ~  ” a smoking gun “

                    ” a man in smoking  ~  no joking “

.

en kugle blev affyret,

                    ” en gang for længe siden “

                     – før   ..  under …  og efter tiden

.

en forvildet kugle

i det tomme,  ikke-tomme rum

som fløj på forunderlig vis

 gennem århundreders historiske hoveder,

         for at ramme, med blind præcision,

.        præsidenter og andre ledere,

         –  den ene efter den anden,

.

Kuglen ramte for det meste

         dem med hjerte og forstand

.

dem uden hjerte og hoved

        kunne den af indlysende grunde ikke ramme

        ( eller havde allerede gjort det, på en anden måde )

.

“ den magiske kugle ” er den officielle trosbekendelse,

hvis fantasi ikke står tilbage for historiens store eventyrfortællere,

        –  og dog  –  hos de gamle fortællere skinnede en større virkelighed igennem,

        –  i modsætning til de officielle fantasier,  som hellere vil skjule,  og gøre virkeligheden mindre

            (  så den lettere kan komme ned i egne lommer )

.

.

*

.

.

en skønne dag –  knap så skøn – når kuglen frem til vor tid

–  det evige forgudede og afsporede “nu” –  “the powerless now“  –  uden fremtid og fortid  –

.

kuglen farer stadig forvildet rundt

                   ( og det er ikke sundt )

.

I  dette romersk inspirerede nutids-imperium,  i sin syvende afglans,

                     – bygget på brød og nød, footstamps & war  –

beder slaverne stadig dagligt, i deres ansigts sved:

                 ” giv os,  i vor nød,  det daglige brød,

                            mens vi lytter andægtigt til de hellige ord,

                                                                    som skaber det daglige  mord “

.

–  denne dag

når kuglen frem

til en teaterforestilling,  opstillet som “valg”

– om hvem der skal dekorere imperiets skuespil:

valget står mellem en kandidat uden hoved

og en anden uden hale,

– den hovedløse kan ikke rammes,

                          den anden ikke sparkes ud,

.

en kugle er en kugle er en kugle

          noget må den før eller siden ramme,

men den er blevet træt og skør af den smertelige rejse

         gennem historiens mange berømte og berygtede hoveder.   

Kuglen forsøger at ramme bagi,

         men fejler.

Den forsøger at fare gennem endnu et hovede

         men fejler.

En magisk kugle, i kredsløb omkring planeten,

         gennem al tid og rum 

         –  et sigte foran,

                             som altid rammer bagfra

 

         ” med blind præcision “

.

– det antager mere og mere form af et tomt spil

         fægteri, med tomme fagter

                               for gale’riet,  som ingen agter,

“ golfhullernes olympiske lege ”

med et tomt vinderpodie

– guld sølv og bronze –

.

            ”  menneskealdre, som ingen kan eje “

.

–   en ” verdensopinion “

           “  det internationale samfund “

                                      ” rule based order “

                                                                 er gået i dvale, 

– rosensøvn med torne og mareridt,

           mellem en faldende amerikansk ørn,

                        en kinesisk drage,

                                     en flerhovedet indisk gud,

                                               og en sovende russisk bjørn.

.

Selv her, i dette lille land, som mest er vand,

                                  runger det tomt i Frejas sale.

.

.

*

.

.

Om verden står på hovedet, eller ej, er for kuglen det samme:

På ” den lukkede ” sukker de gale:

“  vi herude er mindst unormale !

          –  de normale gale derinde,  i det uendelige hule tomme rum,  universet

                     ( uni-versum = enhed, vendt mod sig selv )

           kan ikke længere finde (mælke)vejen videre frem

                                                                            i vor lokale galakse,

men danser som møl og kugler omkring lidt luft under tryk

             opildnet og indstøbt i plastik – en bold

                                         mens resten drejer om en gal akse  “

.

al håb knytter sig til bolden,

              det afmålte luft-tom-rum

– i et desperat forsøg på at reddes af selve tomheden

.

              nihil ut nihil

.

.

*

.

.

Hvis jeg var laks, og mere vaks

               ( ikke “wax´ed” ~ misforstå mig ikke )

ville jeg svømme mod strømmen

                opad galaksetrappen,

                                      mod drømmen,

og gyde alt hvad jeg kunne yde,

af liv

           – for liv –

                           for vore efterkommere.

.

Hvorfor følge med strømmen,

moden og det sidste skrig,

når det fører til krig ?

.

Hvorfor vælge ord

der fører til mord ?

.

Hvorfor opruste, for at rådne og ruste op,

på gennemblødte slagmarker,

blandt levende døde

                og spredte kadavre ?

.

Hvorfor angribe, under dække af forsvar,

                 og holde freden og livet for nar ?

.

Hvorfor hjælpe døden ?

.

Er et menneskes liv,

med dets uundgåelige lidelser, sygdom og skuffelser,

                                                                        ikke nok ?

.

.

*

.

.

       …  kuglen farer videre

                      forvildet derude

                           –  indtil den, før eller siden, lige til tiden  –

                                       rammer det næste hovede

                                                       … med blind præcision ….

.

.

..

.

.

.

..

.

.