O=O

 

 

 

 

 

 

 

 

O=O

 

 

 

 

 

( … )

.  

 

. .  

Der er … noget …

 

           – ikke …  noget …

                            jeg ved

           – ikke … noget …

                            jeg kan sige   

      

              … noget …  om

.. 

. 

. 

( om igen )

. . 

. . 

. 

Det mindste

           er intet

                      mindre

end hél

           i sig selv

samt en del,

          grænsende til det forsvindende,

                            af … noget … større  

. 

          ” det er “

                            eller bare ” er “

. .

           ikke … noget …

                            jeg ved

           ikke … noget …

                            jeg kan sige        

                            … noget … om

.. 

. 

. 

.( om igen )

. . 

. 

. 

.  .

          Et par eksempler :

.   .         

                          en fortælling

         og en dunet ælling,

                          lille og hél,

        der svømmer og snadrer 

                          i en andedam,

                          … noget …

                          et sted mellem

                          kosmos´ urbrøl

                          og lokal landsbysladder

.

. 

. 

. .

( om igen )

.

. 

. 

.

hvis det umålelige er målt rigtigt,

så er der lige langt herfra,

hvor vi står

X

til det mindste  ( i kosmos )

          X gange ti i minus 21. fakultet

til det største   ( i kosmos )

          X gange ti i plus 21. fakultet

.

– her melder tvivlen sig,

             tager jeg  fejl,  igen,

            i forsøget på at fatte og rumme

              … noget …

                             –   som altid forekommer at være større

eller mindre

– altså, “mere eller mindre“,

           om jeg så må sige,

da det ikke er så lige til,

           at vide

                         eller sige 

                                           noget om … noget …

.

. 

. 

.

( om igen )

.

.

.

.

Min hund oplever universet som kødben.

Jeg følger den, når vi går tur;

 –  låner dens øjne

og betragter titlen.

    ( til denne tekst )

Nattens lysende kødben svæver over vore hoveder.

Det regner ned fra himlen med kødben, 

som om dagen må graves

                op igen.

 

.

Hvem ved hvem ?

                –  hvem, der kommer tættest på ?

 –  måske er det, der binder os sammen

når vi går  –  vore ben 

( … hvis du forstår … )

.

” if  You  never  go

                           You’ll  never know  ”

 

                           Wow !

.

.

.

. 

( om igen )

.

.

.

.

Vov,  

–    hvo intet vov’er,  intet vinder

                                        vov at være viis.

.

.

. 

( om igen )

.

.

 

.

”  vov  ” 

( citat :  Simon Spies & Archibald, i kor ).

 

. .

 

.

. 

( om igen )

.

.

.

.

.

.

.

. .

.

.

.